Små hurtige optimeringstips til din webshop

Små hurtige optimeringstips til din webshop

Det er ikke mangel på tips og tricks til din webshop, der præger landskabet online. Du kan finde tusindevis af gode tips og idéer til, hvordan du kan optimere din webshop og sælge mere. Det er også noget, som vi hver dag kigger på hos Pairy. Det kan dog være uoverskueligt at finde rundt i som webshopejer, der gerne vil finde det rigtige sted at starte. Derfor tænkte vi, at det var på høje tid med en række små, relativt simple, optimeringstips, som du selv kan udføre allerede i dag. Fælles for dem alle er, at de ikke kræver flere timers arbejde, men netop er noget man måske kan presse ind i en travl hverdag. Det er givetvis ikke alle, der passer til dig, men om ikke andet kan du måske finde inspiration til et sted, som du gerne vil gå i gang med på din shop.

 

Brug det korrekte tastatur-layout til dine formularer

Brug et nummer-tastatur når kunden skal indtaste telefonnummer, postnummer osv.. Det fjerner friktion og gør det hurtigere for kunden at tjekke ud. Det er nok ikke noget, der redder årets omsætning, men lidt har også ret.

Popup og slide-ins gennemgang

Vennerne fra helvedet kunne overskriften også have været. Det er nok de færreste, der elsker popups og slide-ins, men marketingdata viser, at de virker. Brug en halv time på at gennemgå dem allesammen og se om de virker som de skal både på mobil, tablet og computer. Ret til, hvis de ikke sidder helt i skabet.

 

Hvordan ser din ordrebekræftelse ud?

Et sted, som mange webshops overser er deres ordrebekræftelsesside og mail. Mange shops har bare de gængse standard mails og sider til når kunden har gennemført købet. Det kan dog godt betale sig at gøre noget ud af begge dele. Gør dem personlige og giv kunden en god oplevelse også når de har købt. Så er der større chance for, at de kommer igen en anden gang.

Tjek autocomplete på dine formularer

Mange brugere har autocomplete til diverse felter som navn, adresse mv. Det er et sted, som hurtigt kan give udfordringer, hvis dine formularer har andre labels eller lignende. Test derfor gerne af, hvordan eksempelvis Chromes autocomplete funktion på adresse mv. virker sammen med dit checkout-flow.

 

Gør mobilbetaling lettere

Når kunden tjekker ud med mobilbetaling (Mobile Pay / Apple Pay) kan du gøre sådan, at telefonnummeret automatisk er udfyldt i formularen, hvilket gør at kunden kun skal swipe. Det er igen med til at fjerne friktion i købssituationen, og det kan vi godt lide.

Længe leve kurven

De fleste shopsystemer lader dig bestemme, hvor lang tid kurven skal have en levetid hos kunden. Der er ingen grund til ikke at lade levetiden være så lang tid som muligt. Der er en god mulighed for, at en kunde senere kan komme tilbage og fuldføre købet, hvis kurven stadig er der. Du kan også sende kunden en mail om, at de har ting i kurven (og link dertil), hvis du har fået lov at sende kunden mails.

 

Bliv ved med at tjekke ud

En god idé er, at have en fast opgave hver måned, hvor du gennemfører en ordre på din webshop. På den måde kan du løbende holde øje med, om alt er som det skal være. Det kan også være det giver dig idéer til ting, som kan gøre købsflowet endnu lettere end det er i forvejen.

 

Ovenstående var et par hurtige tips, som du forhåbentlig kan komme i gang med allerede i dag. Hvis du skulle have idéer til andet, som vi kunne tilføje til listen hører vi meget gerne fra dig på [email protected].

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)


    Din E-mail


    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt