Simple SEO-tiltag til din webshop, som du kan lave i dag

Simple SEO-tiltag til din webshop, som du kan lave i dag

SEO kan til tider være kompliceret, og det bliver ikke lettere af, at selv de største SEO-eksperter ikke altid kan forklare, hvorfor og hvorfor ikke noget virker eller ikke virker. Der er dog altid nogle best practices, som også Google anbefaler, at man følger. Og modsat, hvad man måske skulle tro, så er det ikke alt sammen, så kompliceret, som man har fået indtrykket af. I denne artikel har vi samlet en række klassiske SEO fejl og tiltag, som du selv kan tage hånd om i din webshop. Vi har valgt at fokusere på små ting, som måske ikke rykker dig 20 pladser op, men lidt mindre kan også gøre det.

 

Tjek dine meta-titler og beskrivelser

Meta-titler og beskrivelser spiller ikke en ligeså stor rolle, som de gjorde i gamle dage. Det betyder dog ikke, at du blot kan se bort fra dem. Du bør stadig have optimeret titlerne så godt som muligt, for det er stadig en hjælp til Google. Få gerne en USP eller to med i din beskrivelse og titel, hvis du kan. Det vil øge klikraten (og dermed også SEO-værdien) ude i søgeresultaterne. I dag er det blevet lettere at få AI værktøjer til at udfylde både meta-titler og beskrivelser, men vi vil stadig anbefale, at du på de vigtigste sider selv bruger den nødvendige tid på at optimere dem.

 

Udskift Vimeo med Youtube

Hvis du i dag bruger Vimeo-videoer indlejret på din side kan du få en hurtig gevinst ved blot at udskifte dem med den samme video bare fra Youtube. Det vil give dig mere SEO-værdi.

Optimer dine billeder

Er du kommet til at uploade billeder i al for stor størrelse? Så kan du relativt hurtigt samle en mappe, køre dem igennem et værktøj som Squoosh og uploade igen. Så er de optimeret. Det vil gøre pagespeed hurtigere og brugeroplevelsen bedre. Når du nu er igang kan du sørge for at få sat ALT-tekster på billederne. Det er ikke noget der er groundbreaking ift. din SEO, men det skader alt andet lige ikke og i dag kan AI gøre det meste for dig i de fleste CMS’er.

 

Brug dine kategorisider

På kategorisiderne er standarden hos mange webshops, at det nærmest er en tom side, der bare viser produkterne. Et godt SEO-tiltag er dog, at du får skrevet noget tekst, der giver brugeren en indsigt i kategorien og hvad de finder i den. Det vil både hjælpe brugeren og Google. Kategorisiden er også ofte en overset side, og af mange marketers bruges den primært til SEO-tekster og produkter. Hvorfor ikke gøre lidt mere ud af det og måske vise sammenligninger eller guides. Det vil Google også være glad for.

Forkerte redirects

Hvis løbende arbejder med din webshop sker det, at sider lukkes eller flyttes. I de tilfælde skal Google (og andre søgemaskiner) gerne have besked om, hvor trafikken skal føres hen. Dette bør gøres med en 301-redirect så trafik fra eksterne sider automatisk bliver videresendt til den nye lokation. En 301-redirect fortæller samtidig Google, at siden skal reindekseres i deres indeks.

Det sker dog, at der i stedet for en 301-redirect i stedet bliver sat en 302-redirect. I modsætning til en 301-redirect flytter en 302-redirect ikke eventuel link-værdi, som den pågældende side har fået videre. Dermed kan du potentielt gå glip af en del værdi på den måde.

 

Sådan kan du tjekke det: Du kan hente et værktøj som Screaming SEO Frog eller kigge i et værktøj som Ahrefs.com. Her kan du få en liste, der viser typen af redirects du har på de enkelte sider. Hvis du eksempelvis har 302-redirects på en side kan du gå ind i dit CMS og ændre det til en 301-redirect i stedet (det er noget du kan i de fleste CMS-systemer, men det kan være, at du skal have deres support eller din udvikler ind over).

Få styr på 404-sider

Hvis du har arbejdet med din side i lang tid vil der højest sandsynligt være interne links, der peger på en side, der ikke længere eksisterer og derfor giver en 404-respons, hvis man går ind på adressen. Dette kan fikses ved at gå ind på dine interne sider, der linker til de gamle sider og ændre links så de peger det rigtige sted hen. Du kan igen bruge et værktøj som Screaming Frog til at identificere de sider, der skal rettes til. Mange CMS-systemer tilbyder også lignende oversigt i administrationspanelet.

Broken backlinks

Hvis du kigger i et værktøj som Ahrefs.com kan du se, hvilke links ind til din side fra eksterne sider, som giver 404. Du bør derfor gå ind og tilføje 301-redirects til de sider og få peget dem det rigtige sted hen. Det vil sikre, at du får optimal SEO-værdi ud af de links du har fået. Hvis du kan er det også en god idé at få ændret linket fra den eksterne side, så det peger på den rigtige URL hos dig.

 

Tjek dine H1’ere

Et andet hurtigt tjek du kan lave er at tjekke om alle dine sider har en H1-overskrift (og en relevant overskrift i dem). Der må kun være én H1 på hver side. Du kan igen bruge Screaming Frog til at tjekke dette.

 

Og til sidst et par dont’s

Der er mange ting man bør gøre, men nedenfor er nogle ting, som du i hvert fald ikke bør gøre og som du bør tænke over i dit fremtidige arbejde med webshoppen

  • Lad være med at bruge produkttekster mv. fra producenten. Den er typisk generisk og vil ofte resultere i duplicate content da andre har gjort det samme.
  • Lad være med at bruge stock photos på dine produktsider. Brug rigtige billeder fra producenten eller nogle du selv har taget. Lad brugeren komme tættere på produktet.
  • Lad være med at duplikere hele sider til forskellige varianter medmindre du bruger canonical.
  • Lad være med at fjerne indhold på mobilen. Google indekserer mobile-first.

 

Med ovenstående tips burde du kunne fange et par lavthængende frugter, som hverken koster en formue eller tager for lang tid. SEO er et long game og kræver en del mere end ovenstående, men det er altid godt at have fundamentet på plads. Endeligt er det vigtigt at huske på, at vi ikke skal lave vores webshop for Googles skyld. Vi skal lave den for kundens. En bedre kundeoplevelse vil typisk også betyde, at Google bedre kan lide din side.

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)


    Din E-mail


    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt