7 tips når du skal migrere fra Navision til Business Central

7 tips når du skal migrere fra Navision til Business Central

I en tid, hvor de rette værktøjer kan være afgørende for succes, kan det teknologiske setup virkelig gøre en forskel for din virksomheds vækst og effektivitet. Ved jævnligt at forbedre de centrale systemer, der driver din daglige drift, giver du din virksomhed muligheden for at tage et stort forspring i branchen. 

Men hvorfor er der så meget snak om Business Central, og hvad gør det så specielt sammenlignet med Navision? Det forklarer vi dig nedenfor, og giver dig endvidere 7 tips til, hvordan du opnår en sikker opgradering! Vi håber, at du har lyst til at læse med.

1. Forstå forskellene og fordelene ved Business Central

Moderne brugeroplevelse

Når folk taler om Business Central, er det oftest brugeroplevelsen, der bliver nævnt som det første. I modsætning til det klassiske Navision-interface er Business Central’s design moderne, friskt og intuitivt. Det gør det ikke kun nemmere for medarbejdere at finde og bruge de nødvendige funktioner, men også at tilpasse og optimere deres arbejdsprocesser. 

Udbyttet af dette er en mere smidig og behagelig brugeroplevelse, der fremmer produktiviteten og gør oplæringstiden minimal for nye medarbejdere.

Fleksibilitet med cloud løsning 

Er du nogensinde blevet begrænset af, hvor og hvordan du kan arbejde? Med Navision er mange bundet til kontoret og et fast arbejdssted. Men tænk nu, hvis du kunne arbejde fra din yndlingscafé eller endda fra sofaen derhjemme? Det kan du med Business Central og deres cloud løsning. Med cloud har du alle dine data tilgængeligt online, netop ved hjælp af den smarte cloud løsning. Det giver en større frihed og mulighed for altid at kunne tilgå programmet alle vegne.  

Optimeret integration

Business Central er bygget til at integrere uden problemer med mange forskellige Microsoft-programmer som Office 365, Power BI og Azure. Men hvad betyder det for dig? Det betyder meget simpelt, at når du opdaterer din data i Business Central, kan du straks se og bruge denne information i dine andre programmer. Du slipper både for at taste ting ind dobbelt og sikrer samtidigt, at dine data ikke går tabt. Win win, ikke? 

Forestil dig, at du vil analysere nogle salgstal. Med et par klik kan du tage disse tal fra Business Central, åbne dem i Excel, lave nogle beregninger, og derefter præsentere resultaterne i Power BI. Alt sammen uden besvær. Det gør både din arbejdsdag lettere, hurtigere og mere produktiv.

Skalerbarhed og tilpasning 

Med Business Central kan du tilpasse og skalere dit system præcis som du ønsker det. Business Central tilbyder en række forskellige værktøjer, der gør det nemt at justere funktioner og processer til netop din virksomheds behov. Uanset om det handler om at forbedre finansstyringen, strømline lagerhåndtering eller at optimere kundeservice, finder du alle nødvendige værktøjer hertil i Business Central.

2. Kortlægning af eksisterende processer

Inden du påbegynder opgraderingen fra Navision til Business Central, kan det være en god idé lige at danne sig et overblik over dine nuværende forretningsprocesser. Et hurtigt blik på hvordan tingene kører lige nu – fra ordrehåndtering til regnskab kan give en god indikation i, hvad der skal til for at overgangen bliver så gnidningsfri som muligt.

Dataflow og integrationer 

Først kan det være en god idé, at finde ud af hvor dine data kommer fra, og hvor de skal hen. Hvilke systemer taler sammen? Hvor opstår der datafejl? Ved at forstå dine data kan du bedre forberede, hvordan de skal migreres og integreres i Business Central. Det er i sidste ende med til at sikre, at alle nødvendige informationer er tilgængelige i det nye system og at integrationen med eksisterende systemer fra tredjeparter er håndteret korrekt. 

Personliggør din løsning 

Endelig er det vigtigt at vurdere, hvilke tilpasninger og personaliseringer dit nuværende system har, og hvordan disse kan overføres til Business Central. Det kan være alt fra specielle rapporter, unikke lagerstyringsmetoder eller specielle regnskabsfunktioner. Disse krav skal naturligvis også kortlægges, så de kan genskabes eller forbedres i Business Central, så du sikrer en løsning, der er skræddersyet til din virksomheds specifikke behov. 

En grundig kortlægning af eksisterende processer er ikke bare nødvendig for en vellykket overgang; det er en mulighed for også at genoverveje og optimere dine nuværende forretningsprocesser.

3. Vælg den rette integrationspartner

Når du skal skifte fra Navision til Business Central, er valget af en integrationspartner en vigtig beslutning. Den rette partner kan ikke bare sikre en gnidningsfri overgang, men også bidrage med værdifuld indsigt og rådgivning under hele processen. Men hvad skal du egentligt være opmærksom på, når du vælger din integrationspartner?

Forståelse og erfaring 

En afgørende faktor i valget af en integrationspartner er deres forståelse for både dine nuværende og fremtidige behov. Undersøg om de har erfaring med både Navision og Business Central, og vigtigst af alt, om de har en historik med succesfulde migreringer. En partner med dyb indsigt i disse systemer vil være bedre udstyret til at tackle de udfordringer, din virksomhed måtte stå overfor under overgangen.

Tilpasning til din virksomhed 

En god integrationspartner forstår, at ingen virksomheder er ens. Det er ikke altid nok bare at implementere et standardsystem; det kræver ofte en mere tilpasset tilgang. En erfaren partner vil dykke ned i din virksomheds unikke processer og mål for at skabe en løsning, der går ud over strandardkravene. Det kan inkludere skræddersyede systemtilpasninger, udvikling af særlige moduler eller integrationer der er tilpasset dine specifikke behov.

Support og rådgivning 

Udover selve migreringen, er det vigtigt at din partner kan tilbyde vedvarende support og rådgivning. Teknologi og dine forretningsbehov udvikler sig konstant, og det er derfor vigtigt at du sikrer, at din partner kan tilbyde en support der er den rigtige for din virksomhed.

Pairy Enterprise: Din partner til overgangen? 

Vi tillader os lige at køre lidt ananas i egen juice. Vi mener nemlig, at Pairy Enterprise er den ideelle partner for dig og din virksomhed, der imødekommer de ovenstående krav, du bør stille til en integrationspartner. 

Med vores ekspertise i både Navision og Business Central, samt vores tilgang til skræddersyede løsninger, kan vi sikre, at din overgang bliver så problemfri som muligt. Vi forpligter os til at arbejde tæt sammen med din virksomhed, ikke kun under overgangen, men også i tiden efter. Med Pairy Enterprise får du en partner, der ikke bare ser på din nuværende situation, men også dine fremtidige muligheder og udfordringer.

4. Dataoverførsel- og migrering

Når du opgraderer fra Navision til Business Central, er det afgørende, at dine data overføres sikkert og effektivt. En vellykket dataoverførsel kræver omhyggelig planlægning og udførelse for at sikre, at alle vigtige informationer bevares korrekt, og at de integreres fejlfrit i det nye system.

Minimering af driftsforstyrrelser 

Under processen og flytningen af data er det vigtigt at minimere forstyrrelser i den daglige drift. Det gøres bedst ved at lave en detaljeret strategi, som ikke kun fokuserer på selve flytningen af data, men også på at sikre, at dine medarbejdere kan fortsætte deres arbejde med minimal forstyrrelse. Det kan en eventuel integrationspartner hjælpe dig med at planlægge.

Håndtering af kompleks data 

Et ofte overset, men vigtigt aspekt af dataoverførsel er håndteringen af komplekse og specielle data. Det kan omfatte alt fra kundespecifikke data til avancerede konfigurationer og skræddersyede applikationer, der er blevet brugt i Navision. At sikre, at disse komplekse datasæt bliver migreret og integreret korrekt i Business Central, kræver teknisk ekspertise og forståelse for både de gamle og nye systemer. Det kan derfor godt svare sig, at investere i en partner, til at navigere i ovenstående, så I sikrer at intet værdifuldt går tabt under overgangen.

Test og validering 

Efter flytningen af dataen er det vigtigt at gennemføre grundige tests og valideringer for at sikre, at al data er overført korrekt, og at systemet fungerer som forventet. Dette trin er afgørende for at fange eventuelle fejl eller mangler, der kan være opstået under processen.

5. Brugersupport og oplæring

En effektiv implementering af Business Central afhænger i høj grad af, hvordan brugerne tager systemet i brug. Det er derfor vigtigt at sørge for en grundig oplæring til alle dine medarbejdere der benytter systemet for at sikre, at de kan få det fulde potentiale af systemet.

Fundamentet for effektiv brug 

Det første og vigtigste skridt i brugeruddannelse er en grundig uddannelse i systemet. Her skal fokus være på at give alle medarbejdere en fast grundforståelse af Business Central. Begynd med at introducere de mest basale funktioner. Det kan være navigation i systemet, basisindtastning og forståelse af de centrale dashboards. Med tiden kan du udvide det til at inkludere mere avancerede elementer, som detaljeret datarapportering, skræddersyning af arbejdsflows, og anvendelse af analytiske værktøjer. Det er med til at sikre, at alle dine medarbejdere har den nødvendige viden til at begynde at bruge systemet mest effektivt.

Feedback Loop 

En god måde at holde trit med, om dine medarbejdere eller brugere af systemet får det bedste ud af det, er at oprette en feedback funktion, hvor brugerne kan rapportere om deres oplevelser og eventuelt foreslå forbedringer. Denne indsigt kan være nyttig for at sikre, at systemet fortsat udvikler sig med dine brugeres faktiske behov og arbejdsgange.

Løbende opdateringer

Verden ændrer sig, og det gør software også. Sørg derfor at holde dine medarbejderes viden opdateret. Det kan du gøre på mange forskellige måder. Det kan være gennem interne møder, hvor de seneste opdateringer og funktioner er gennemgået. Det kan også være ved at oprette changelog sider, der hurtigt og let kan informere om de nyeste ændringer. Infomails kan også være en måde at gøre det på. Det vigtigste er, at I finder jeres måde at gøre det på, så I sikrer, at jeres team kontinuerligt er informeret og klædt på til at bruge Business Central bedst muligt.

6. Tilpasning og personlig tilretning

Business Central skiller sig ud med sin evne til, at du kan skræddersy den præcis efter din virksomheds behov. Det spænder både fra små, men betydningsfulde justeringer i brugergrænsefladen, til større tilpasninger, der inkluderer processer og funktioner i din virksomhed. Denne evne til tilpasning sikrer, at du får et system, der understøtter din virksomhed effektivt, i stedet for at det er dig, der skal tilpasse dig systemets begrænsninger. Men lad os se lidt nærmere på, hvilke tilpasninger og personlige tilretninger du egentlig kan gøre dig.

Udnyt potentialet i moduler og tilføjelser 

Med et bredt udvalg af moduler og tilføjelser kan Business Central udvides og tilpasses til at dække dine konkrete forretningsbehov eller integrere med eksisterende systemer og databaser. Det sikrer, at du kan forme systemet til at passe til virksomhedens måde at arbejde på, så du ikke skal ændre dine arbejdsgange for at tilpasse sig systemet. 

Involver brugerne i tilpasningsprocessen 

Det kan være en vigtig brik, at involvere dine slutbrugere i tilpasningsprocessen, da de bedst kender deres daglige arbejdsprocesser og behov. Deres feedback kan være vigtig for at skabe en brugervenlig og effektiv løsning for alle.

Fokus på langsigtet fleksibilitet 

Når du tilpasser Business Central, bør dit fokus være på at skabe en løsning, der ikke kun opfylder nuværende behov, men som også er fleksibel nok til at tilpasse sig fremtidige ændringer og krav i din virksomhed. Det kan du for eksempel gøre ved at vælge modulære funktioner og indbyggede udvidelsesmuligheder, så du sikrer, at dit system nemt kan opdateres og udvikles i takt med at din virksomhed udvikler og vokser sig større.

7. Kontinuerlig optimering og vedligeholdelse

Det kan ikke siges nok, hvor vigtigt det er, at holde ens systemer optimerede og vedligeholdte. Det er nemlig med til at sikre, at din virksomhed forbliver tilpasningsdygtig og klar til hurtigt at reagere på både ændringer i markedet men også i de interne processer. Vi giver dig vores tips til, hvordan du løbende vedligeholder og optimere dit system.

Overvågning og analyse 

Kontinuerlig overvågning og analyse af dine systemers præsentation kan være med til at give indsigt i, hvordan de kan optimeres yderligere. Det omfatter både alt fra brugeradfærd til systemets reaktionsflow og dataflow. Det kan derfor være en god idé, at lære at læse disse data korrekt, så du kan træffe de rette beslutninger omkring forbedringer og justeringer, der matcher både nuværende og fremtidige behov.

Involver brugerne i optimeringsprocessen 

Også her er det vigtigt at involvere dine brugere i optimeringsprocessen for at sikre, at systemet bliver tilpasset til de faktiske arbejdsbehov. Brugerfeedback kan være essentielt for at identificere de områder, der kræver forbedringer eller nye funktioner.

Planlægning af opdateringer og forbedringer 

At holde dit Business Central system opdateret og forbedret er vigtigt for at sikre en god ydeevne og funktionalitet. Ved regelmæssigt at planlægge opdateringer, sørger du for, at dit system altid er up-to-date med de nyeste funktioner og sikkerhed. Derudover hjælper du også dine medarbejdere med at være forberedt og informeret om, hvornår og hvordan forbedringer sker. 

Og så får du altså ikke mere for den 25 øre! Det var vores indsigter og råd for en vellykket overgang fra Navision til Business Central. Vi håber, at du har fundet disse tips nyttige, og at de vil guide dig sikkert og gnidningsfrit igennem migreringen. Hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker yderligere råd, vejledning eller assistance, er vi hos Pairy Enterprise altid klar til at hjælpe. 

Så er der kun tilbage at sige, at vi ønsker dig en problemfri og effektiv opgradering. Held og lykke! 

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)

    Din E-mail

    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt