Til bogholderen: Din fremtidige rolle

Til bogholderen: Din fremtidige rolle

Det bogholderløse bogholderi rykker tættere og tættere på. Til bogholderen er en blogserie, hvor vi stiller skarpt på, hvordan du som bogholder kan forberede dig på fremtidens bogholderi og din rolle i det.

 

Som bogholder og revisor har den primære rolle før i tiden været at holde styr på og bogføre bilag. Dette rykker dog langsomt ind i virksomhederne. Årsagen er, at regnskabsprogrammerne bliver lettere at bruge og klogere. Det betyder ikke, at du som bogholder bliver overflødig. Det betyder, at du skal gentænke din rolle for at forblive relevant for virksomhederne.

 

Automatiseringen kommer

Det har aldrig været lettere at starte med automatiseringen af processer i en virksomhed. Omvendt har der heller aldrig været så mange måder at gøre det på, som der er nu. Junglen af automatisering bliver større og større. Det kan være svært at navigere for virksomheder, og dette giver dig som bogholder en mulighed for at rådgive dine kunder på et overordnet plan. Såfremt du bliver ekspert indenfor automatisering af din målgruppe vil du kunne tilbyde dine kunder dybdegående viden, som de ikke bare kan finde et andet sted.

 

På den måde vil du blive en trusted advisor. Virksomhedens go-to person, når der skal optimeres processer. Rådgivningen af virksomheder omkring nye værktøjer de med fordel kan implementere er én ting. Det er også oplagt, at du deltager i selve implementeringsprocessen. På den måde bliver du ansvarlig for, at udrulle nye værktøjer til dine kunder, som de kan se hjælper dem med at spare tid og penge på bundlinjen.

 

Virksomhedens rådgiver

Rådgiver rollen er en vigtig rolle at påtage sig, og det kræver en dyb indsigt i, hvilke værktøjer, der virker for forskellige virksomheder. For at kunne indtage den rolle er det derfor vigtigt, at du begynder at undersøge markedet for, hvad der virker for virksomheder. For webshops kunne det eksempelvis være at implementere Pairy-integrationen (for nu at lave lidt ananas i egen juice). Det vil spare dem tid og penge på den daglige bogføring af ordrer. Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med Pairy og se, hvordan du kan hjælpe dine kunder i gang sidder vi altid klar på chatten og [email protected].

 

Det kunne også være implementeringen af et nyt lønsystem, der automatisk bogfører månedens løn i regnskabsprogrammet.

 

Der findes et hav af værktøjer derude, som kan hjælpe virksomheder med at spare tid og penge på bundlinjen. Hvilke der giver mening for den enkelte virksomhed kan være svært at vurdere. Lær derfor både din kunde og de tilgængelige værktøjer at kende.

 

Der findes ikke ét system, som kan huse hele det digitale bogholderi. Derfor er det din opgave som bogholder at rådgive din kunde omkring, hvilke værktøjer, der er det rigtige for dem.

 

Den eksterne regnskabschef

Du skal i høj grad kunne fortælle dine kunder, hvor deres tid og penge bedst bruges. Din rolle skifter sig således fra at have fokus på eksekvering til at være en konsulent, der kan give kunden overblikket over økonomien. De digitale værktøjer kræver også overvågning for at sikre, at de gør arbejdet korrekt. Derfor bør du løbende holde øje med og afstemme banken for din kunde så du hele tiden kan have det store overblik.

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)

    Din E-mail

    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt