De 10 vigtigste nøgletal du bør overvåge i din webshop

De 10 vigtigste nøgletal du bør overvåge i din webshop

Din webshop er mere end bare et sted, hvor dine varer bliver købt og solgt – det er også en guldgrube af information. Ved nøje at overvåge de rigtige nøgletal kan du få indsigt i, hvad der fungerer, hvad der ikke gør, og hvordan du i sidste ende kan optimere din webshop – ved hjælp af, at analysere og holde øje med de rigtige tal. 

Men hvilke nøgletal skal du så overvåge? Og hvor tit og hvor meget? Don’t worry – we got you! Vi har udarbejdet en vejledning over hvad vi mener er de vigtigste nøgletal, du bør holde øje med hvis du driver en webshop. 

 

1. Konverteringsrate (Conversion rate)

Et godt sted at starte er at kigge på ens konverteringsrate. Konverteringsraten er den procentdel af dine besøgende, der ender med at foretage et køb. Det er et centralt nøgletal, fordi det viser, hvor effektiv din webshop er til at omdanne trafik til salg. Er din konverteringsrate lav, kan det være en god identifikation på, at du bør ændre nogle ting på din webshop.

En måde hvorpå du kan forbedre din konverteringsrate er, at du kan starte med at sikre, at din webshop er brugervenlig og intuitiv. Et simpelt og rent design, tydelige produktbeskrivelser og en let og navigerbar købsproces kan gøre en stor forskel for dine brugere og deres købsoplevelse. Du kan med fordel gøre brug af A/B tests, for at se, hvilke ændringer der fungerer bedst.

 

2. Gennemsnitlig ordreværdi (AOV – Average Order Value)

Din gennemsnitlige ordreværdi er den gennemsnitlige mængde penge, dine kunder bruger, når de køber fra din webshop. Hvis du kan øge denne værdi, kan du øge din samlede indtjening uden nødvendigvis at skulle øge antallet af kunder.

Der findes flere måder til, hvordan du kan forbedre din AOV. Det kan du for eksempel gøre ved at tilbyde produktpakker. En produktpakke er at tilbyde dine kunder produkter, der supplerer hinanden. Det kan for eksempel være, at du driver en kosmetik webshop, og du ønsker at sælge en skønhedspakke, der indeholder en ansigtscreme, en serum og en øjencreme. Det ville være en god pakke for folk, der ønsker en fornuftig hudplejerutine. Ideen med produktpakker er at skabe merværdi for kunden, som i sidste ende kan være med til at øge dit salg og forbedre kundeoplevelsen.

Andre måder hvorpå du kan øge din AOV er ved at tilbyde krydssalg eller mersalg. Hvis en kunde for eksempel køber en ansigtsmaske, kan du i webshoppen foreslå, at de også kan prøve en fugtgivende creme, som passer til deres hudtype. Man kan altså skræddersy et krydssalg ud fra hvad de allerede har lagt i kurven.

Sidst, men absolut ikke mindst, kan du også tilbyde dine kunder incitamenter som gratis fragt ved ordrer over et bestemt beløb, personlige rabatkoder eller eksklusive medlemsfordele. Det kan være med til at opmuntre kunderne til at købe mere.

 

3. Brugeradfærd (User Behaviour)

Brugeradfærd kan være med til at give dig indblik i, hvordan dine kunder interagerer med din webshop. Men brugeradfærd er et stort og vidt begreb, og hvilke nøgletal er det lige man skal kigge på, for at kunne analysere og forstå ens brugere og deres adfærd? Det skal vi sige dig. Der er flere analyser at kigge ind i her, så spids ører.

Bounce rate: 

En af de første ting du kan analysere på, for at forstå dine brugeres adfærd er Bounce rate. Altså, hvor mange antal besøgende der forlader din webshop uden at de navigere videre fra den indledende side. Ved at analysere din Bounce rate kan du få en bedre forståelse af, hvor effektiv din indledende side fanger og fastholder de besøgendes opmærksomhed.

En høj Bounce rate kan indikere, at dine besøgende ikke finder det, de søger, eller at der er problemer med brugeroplevelsen på den indledende side. Ved at rette op på disse, kan du i bedste fald forbedre chancen for, at dine besøgende bliver længere på din webshop, og udforsker yderligere indhold eller produkter.

En vigtig bemærkning er dog, at bounce rate ikke kan stå alene. Det er en god idé at se på det store billede og kombinere det med andre brugeradfærdsmønstre. Du kan derfor snildt læse videre, for at finde frem til, hvad du ellers skal have øje for.

Gennemsnitlig sessionvarighed: 

En gennemsnitlig session varighed er den gennemsnitlige tid, dine besøgende bruger aktivt på din side i løbet af en enkelt session. Det kan være et godt nøgletal at måle på, for at finde ud af, hvor engagerende og relevant dit indhold er for dine brugere.

Hvis den gennemsnitlige sessionvarighed er kort, kan det sige noget om, at dine besøgende hurtigt forlader din side. Det kan der være flere grunde til. Det kan for eksempel være at de ikke fandt det de søgte eller at de oplevede tekniske problemer.

Sidevisninger pr. besøg

Endnu et vigtigt nøgletal at kigge på er sidevisninger pr. besøg. Det angiver som navnet næsten antyder, det gennemsnitlige antal sider, en bruger klikker ind på under et enkelt besøg. Er tallet højt, kan det indikere, at brugeren finder dit indhold interessant. Er tallet omvendt lavt, kan det være et tegn på, at dit indhold ikke engagerer brugerne, eller at din webshop kan være svær at navigere i.

Exit rate:

Din exit rate er procentdelen af brugere, der forlader din side fra en anden bestemt side. Hvis en side har en høj exit rate, kan det skyldes, at siden enten er forvirrende, ikke lever op til brugerens forventninger, eller at siden kan have tekniske problemer.

Adfærdsmønstre: 

Udover de ovenstående nøgletal vi har skitseret bør du også overveje, at overvåge helt generelle adfærdsmønstre. Det kan være: Hvordan bevæger dine brugere sig rundt på din side? Hvilke sider besøger de mest? Hvor lang tid bruger de på hver side? Brug disse nøgletal til at analysere dine kunders brugeradfærd. På den måde kan det hjælpe dig med at skabe en mere effektiv og engagerende webshop.

 

4. Kundernes livstidsværdi (CLV /LTV – Customer Lifetime Value)

CLV står for Customer Lifetime Value, og på dansk ville vi nok kalde det for kundeværdi eller kundelivstidsværdi. CLV er en måde at beregne den samlede fortjeneste, du får fra en kunde i løbet af deres levetid som kunde hos din virksomhed.

Det er vigtigt for din virksomhed at have kendskab til, hvor meget værdi dine kunder tilføjer til din virksomhed. Det er særligt vigtigt, når I skal planlægge markedsføring og investeringer i at tiltrække nye kunder. Ved at kende sin CLV kan I, i jeres virksomhed afgøre, hvor meget der skal investeres for at opnå en god kundebase og sikre, at udgifterne er afstemt med den forventede indtjening fra kunderne.

5. Tilbagevendende kunder (Returning Customers)

At holde fast i dine eksisterende kunder er ofte en billigere løsning for din virksomhed end at skulle ud og anskaffe sig nye kunder. Om ikke andet, er det også en god måde at vise dine eksisterende kunder, at du værdsætter og respekterer dem. Ved at fokusere på dine eksisterende kunder sender du et klart budskab om, at du ikke kun er interesseret i det første salg. Det skaber tillid og loyalitet, og forhåbentligt er det noget der fører til gentagne køb og måske også at dine eksisterende kunder henviser nye kunder til din virksomhed. Det kan derfor godt svare sig, at holde øje med dette nøgletal, og pleje og vedligeholde allerede eksisterende kunder.

 

6. Churn Rate

Churn rate er det nøgletal, der viser antallet af kunder, du mister over en given periode. Selvom det altid er ideelt at minimere dette tal, er det lige så vigtigt at forstå, hvorfor kunderne vælger at forlade. Ved at holde øje og forstå de tal kan det give indsigt i, hvordan du kan forbedre din service eller produkter.

 

7. Net Promoter Score (NPS)

Vil du finde frem til, hvor tilfredse og loyale dine kunder er? Så er NPS (Net Promoter Score) nøgletallet du skal kigge på, og holde øje med. Det er en simpel score, der kan give dig en god identifikation af, hvordan din virksomhed klarer sig i dine kunders øjne. I dette tilfælde skal du sigte efter en høj NPS, da det indikerer, at du gør det godt, og at dine kunder sandsynligvis vil anbefale dig til andre.

 

8. Social Media Engagement

I dagens digitale verden kan sociale medier være en stærk driver for trafik og salg. Hold øje med din engagement rate, antallet af delinger, likes, og kommentarer for at forstå, hvilket indhold der appellerer mest til dit publikum.

 

9. Cart Abandonment Rate

Et af de sidste, men absolut også vigtige nøgletal, du kan observere er Cart Abandonment Rate. Det er procentdelen af potentielle kunder, der lægger noget i deres indkøbskurv, men ikke fuldfører deres køb. Hvis du oplever en høj frafaldsrate betyder det, at dine kunder ikke gennemfører deres køb. Det kan der være flere grunde til. En af grundene til en høj frafaldsrate kan være, at der er problemer med din checkout-proces, som f.eks uventede fragtomkostninger eller det kan være, at dine besøgende har oplevet en kompliceret brugeroplevelse.

Vigtigst er det dog, at du undersøger, hvad det kan være, så du kan udbedre problemet.

 

10. Organisk Trafik

Organisk trafik refererer til besøgende, der finder din webshop gennem en søgemaskine som Google, i stedet for f.eks. betalte annoncer eller sociale medier. Og hvem ønsker ikke organisk trafik? Du kan optimere din organiske trafik på mange måder. Men en vigtig faktor er især at fokusere på søgemaskineoptimering (SEO). Sørg her for at have en velstruktureret og brugervenlig hjemmeside med relevant og engagerende indhold. Undersøg nøgleord og søgninger, der er relevante for dine produkter eller ydelser, og implementer dem strategisk i din hjemmesides metatags, overskrifter og beskrivelser.

Du kan holde øje med din organiske trafik ved f.eks at bruge værktøjer som Google Analytics. Ved jævnligt at holde øje med, og analysere din organiske trafik kan du identificere styrker og svagheder på din hjemmeside og webshop og samtidig øge og optimere din synlighed på søgemaskinerne.

Nu er du altså godt klædt på med de vigtigste nøgletal du bør overvåge. Vi håber i hvert fald, at disse 10 nøgletal kan være en hjælpende hånd til, at du kan skalere din webshop bedst muligt! Lær dem at kende, find ud af hvad der fungerer og hvad der ikke gør, og pluk ud hvad der er vigtigst for dig og din virksomhed at holde øje med!

God fornøjelse med at optimere og skalere fremadrettet!

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)

    Din E-mail

    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt