Skal du bruge Augmented Reality på din webshop?

Skal du bruge Augmented Reality på din webshop?

Augmented Reality kom for alvor på alles læber da Pokémon GO gjorde sit indtog i 2016. Siden da er teknologien blevet en større og større del af vores hverdag. Hvis du eksempelvis bruger Snapchat er det sandsynligt, at du hver dag stifter bekendtskab med teknologien. Derudover dukker AR også op i mange andre sammenhænge hele tiden, og integrationen mellem den virkelige og digitale verden bliver kun større. Derfor er det også oplagt at spørge sig selv som shopejer, om AR kan være en teknologi der giver mening at benytte sig af. Shopify

Giver det mening at bruge Augmented Reality i din webshop?

Om det giver mening for dig at benytte dig af AR kommer i mange tilfælde an på, hvad du sælger. Hvis du eksempelvis sælger telefoner er det nok ikke det mest oplagte. Hvis du derimod sælger møbler, lamper eller make-up giver det bedre mening at investere i teknologien. Med andre ord vil produkter, der er meget visuelle i omgivelserne være mere oplagte end andre. Derfor har vi også set, at nogle af de brancher, der er gået med på AR-bølgen beskæftiger sig med netop de produkter.

Eksempler på virksomheder, der bruger AR til at forbedre kundeoplevelsen

IKEA Place – se møblerne i dit hjem via telefonen

Et go-to eksempel på Augmented Reality til at forbedre kundeoplevelsen er IKEA. Med deres app, IKEA Place, kan du nemlig se møblerne i din stue inden du køber dem. Det gør det muligt at shoppe møblerne hjemmefra og bedre vurdere, hvordan de vil se ud i dit hjem. Du kan se en video, der demonstrerer det her:

Dulux – Vælg malingen hjemmefra

Hvis du selv har prøvet at skulle male et rum eller lignende ved du, hvor besværlig processen kan være med at finde den rigtige farve. Den proces har Dulux valgt at digitalisere således, at du hjemmefra via deres app kan se farverne på din væg inden du bestiller dem. Processen kan måske ikke helt erstatte de fysiske farveprøver, men det kan hjælpe i beslutningsprocessen og til at indsnævre behovet hos kunden.

Pure Cycles – Se din kommende cykel

Pure Cycles er også en virksomhed, der har valgt at satse på AR til at sælge deres produkter. I nedenstående video kan du høre lidt mere omkring deres valg og proces.

Udover at give potentielle kunder muligheden for at kunne undersøge cyklen helt nede i detaljen kan det også rydde spørgsmål af vejen til kundeservice såsom hvor meget cyklen vil fylde mv.. Kunder kan således selv se, hvor meget den vil fylde i lejligheden, skuret og lignende.

Make Nordic – Se din selvdesignede sofa i dit hjem

Endnu et eksempel er den danske møbelvirksomhed, Make Nordic. Med vores søsterselskaber, Pandi Web og The Planner Studio har vi hjulpet Make Nordic med at skabe en online tilstedeværelse, hvor vi blandt andet implementerede en interaktiv 3D produktkonfigurator, der gør det muligt for Make Nordics kunder at visualisere, tilpasse og se deres produkter i realtid. Samtidig har kunderne mulighed for, efter de har designet deres produkt, at se det direkte i deres hjem ved hjælp af AR. Hvis du vil læse endnu mere om, hvordan vi hjalp Make Nordic, kan du gøre det lige her. 

At benytte sig af både 3D og AR i denne sammenhæng giver altså kunden en unik mulighed for at finde ud af, om det designede møbel passer ind hos dem, om farven er den rette, eller om der skal ændres på størrelsen mv.

Hvordan ser fremtiden ud med Augmented Reality på web?

Selvom Augmented Reality stadig er i udviklingsfasen, er det tydeligt, at teknologien allerede spiller en betydelig rolle i e-handelens fremtid. Med fortsatte fremskridt inden for AR-teknologi og en stadig stigende adgang til enheder, der understøtter AR, forventes det, at teknologien vil blive endnu mere udbredt og integreret i webshops. Der ses en tendens til, at flere og flere virksomheder begynder at eksperimentere med AR for at forbedre kundeoplevelsen og differentiere sig fra konkurrenterne. Derfor kan det være en god idé allerede nu, at komme i gang, hvis du har et produkt, som kan have gavn af at blive vakt til live digitalt.

Hvad koster det at implementere AR på din webshop?

Som med meget andet digitalt er det svært at sætte en fast pris på, hvad det koster at implementere teknologien i din webshop. Det er dog formentlig en investering, der hører til den dyre ende, hvorfor det skal overvejes, hvorvidt der er andre projekter, der giver mening først. Prisen på at implementere AR på din webshop vil afhænge af en række faktorer såsom:

  • Hvor mange forskellige produkter det skal implementeres på
  • Hvilket webshopsystem benytter du
  • Kan du få 3D-filerne leveret eller skal du have dem tegnet selv
  • Hvor avanceret skal oplevelsen være

Ovenstående er alle punkter, der har indvirkning på prisen. Det er fint muligt at starte i de små og udvide oplevelsen når du har testet af om det er noget der kan give noget.

Hvordan kommer du i gang med at bruge AR på din webshop?

Hvis du har besluttet dig for at komme i gang med Augmented Reality på din webshop er der flere ting du skal have styr på. Afhængig af det webshop system du bruger vil det være mere eller mindre ligetil og der vil være forskellige krav til de ting der skal gøres. Eksempelvis kan typen af 3D-filer der skal bruges variere fra system til system ligesom du skal sikre dig, at du i det hele taget kan få fat i 3D-filer. Det bedste sted at starte vil være at tage fat i din leverandør ift. 3D-filerne og din webshopudvikler ift. de krav der er til dem. Hvis du ikke har en shopudvikler, der har erfaring med 3D-filer og 3D-setup kan vi anbefale at du tager fat i vores søstervirksomhed, The Planner Studio, der på daglig basis designer og udvikler blandt andet 3D produktkonfigurationer.

Ovenstående var en indledning til, hvad Augmented Reality kan bruges til på webshops og tips til, hvordan I selv kommer i gang med jeres eget AR-projekt. Vi håber, at det har givet inspiration og viden, og at du føler dig bare lidt mere klædt på i forhold til at ride med på AR-bølgen.

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)


    Din E-mail


    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt