Forbered din webshop til Black Friday og Cyber Monday
Black Friday og Cyber Monday er den største salgsbegivenhed på internettet og hvis du som webshopejer gerne vil have en bid af kagen så er det nu du skal slå til. Nedenfor finder du nogle hurtige tips og tricks til at få det meste ud af begivenheden.
Logistik:
Gør shoppen klar
Ligesom når du får gæster derhjemme er det vigtigt at få ryddet op og gjort klar til de kommer. Sørg for at din shop er så velsmurt som overhovedet muligt. Er den stadig ikke responsiv? Så kom i gang. Har du ikke været i gang med at konverteringsoptimere endnu? Så er tiden inde. Det nytter ikke noget at hælde flere kunder i tragten hvis den er hullet. Har du din abandonment cart strategi på plads? Det er vigtigt at din shop står knivskarpt på alle tænkelige måder. Lav eventuelt en Black Friday / Cyber Monday landingpage, hvor du kan fremhæve dine tilbud og sende kunderne hen direkte.
Fyld op på lageret:
Det nytter ikke noget at sælge mere hvis du ikke har tingene kunderne gerne vil have. Sørg for at have rigeligt af de produkter du laver tilbud på ellers står du med utilfredse kunder når du ikke kan levere det lovede.
På dagen
Aflys alle private aftaler og tilkald ekstra personale hvis det er det der kræves. Sørg for at være klar på supporten og udvid din supporttid så kunden kan blive guidet videre til køb hvis det er nødvendigt. Nogle shops kører med ekstra tilbud på timebasis, hvilket også kan være en god ide til at få folk til at komme tilbage løbende og købe flere ting. Sørg dog for at få fortalt at de selvfølgelig kun skal betale fragt 1 gang. Det giver selvfølgelig kun mening med timetilbud, hvis du har et lagerudvalg der er stort nok.
Hvad er din backup-plan?
Har du procedurer klar, hvis din leverandør leverer varer for sent? Hvor hurtigt kan du få varer på lager, hvis du sælger ud hurtigere end forventet. Hvad siger du til kunderne i så fald? Hvad sker der, hvis din shop går ned? Hvem skal du tage fat i? Det er selvfølgelig ikke ting, som man håber sker. Derfor er det dog stadig en god ide, at du ved hvad du skal gøre, hvis det værste sker.
Kan din webshop håndtere øget trafik?
Der er næsten ikke noget værre. Din salgsindsats virker bedre end ventet og det store antal besøgende gør, at din shop knækker sammen. Det er heldigvis noget, som du kan teste på forhånd. Der findes tjenester som LoadImpact, som du kan bruge til at teste på forhånd. En række hostingudbydere tilbyder også denne service. Så hør eventuelt din hostingudbyder ad inden du betaler for en tjeneste et andet sted.
Test din webshop igennem på mobilen
En større og større del af Black Friday-shoppere shopper fra deres mobil. Sørg derfor for at have testet din købsflow igennem på mobilen inden den store dag.
Opsæt tracking
Hvis du benytter annoncer som Facebook eller Google Ads, så sørg for at have sat tracking pixels op på din side. Således kan du spore, hvorvidt annoncerne betaler sig hjem eller ej. Hvis ikke du har tracking sat op ved du ikke, hvilke annoncer der tjener penge hjem til dig.
Tilbyd let returnering
Hvis du har muligheden for det bør du tilbyde fri returnering. Det vil gøre det til en lettere beslutning for kunden at lægge produktet i kurven og køre kortet igennem.
Salgsindsats:
Lav nogle stærke tilbud
Konkurrenterne byder ind med stærke tilbud så det bliver du også nødt til hvis du vil være med de to dage. Du kan planlægge alle dine tilbud på forhånd således, at du er i god tid og kan koncentrere dig om andre mere presserende ting lige op til.
Lav specifikke Black Friday-annoncer
Det kan betale sig at gøre en smule ekstra ud af dine annoncer på bl.a. Facebook. Lav en sort ramme rundt om billederne eller illustrer på anden vis, at der er tale om en Black Friday-annonce. Det gør, at kunder allerede ved første øjekast kan se, at der er tale om en Black Friday-annonce og fungere som blikfang.
Skab en hype
Shoppen er klar, produkterne er på lager. Tiden er inde til at hype udsalget bedst muligt, og her gælder alle kneb. Blandt en af de effektive metoder er at oprette en begivenhed på Facebook og invitere alle der kan have interesse for det. Få så dem til at invitere deres interesserede venner og få ringene til at sprede sig i vandet.
Benyt bloggere til at sælge dit produkt
Hvis du allerede har bloggere og influencers du benytter dig af kan Black Friday (og julen generelt) være et godt tidspunkt at benytte dem. Tilbyd dem gratis produkter eller betaling for at promovere dine produkter og din shop lige op til.
Sælg mere til kunderne når de er der
Sørg for at præsentere kunden for ekstra produkter der passer til dem når de er i kurven. Hvis du har en fri fragt grænse så sørg for at fortælle kunden hvor lidt de mangler at bestille for at gøre brug af den frie fragt.
Nyhedsbrev
Når kunderne nu alligevel valfarter til butikken så sørg for at få dem til at skrive sig op til dit nyhedsbrev hvis muligt. På den måde kan du sælge mere til dem i fremtiden og få dem tilbage næste år.
Sælg mere til kunderne efterfølgende
Der vil helt sikkert være kunder der har forladt kurven af den ene eller den anden årsag. Hvis du sender opfølgende mails vil du være i stand til at konvertere 5-11% af de kunder der forlod din kurv.
Inviter gæsterne
En fest bliver aldrig fed, hvis ingen ved den bliver holdt. Du skal op til Black Friday sørge for at få invitationen ud til så mange af dine potentielle kunder som muligt. Fortæl om det via de sociale medier og overvej om der er nyhedsmedier eller blogs der kunne være interesseret i at skrive om dine tilbud. Det er nu nyhedsbrevet skal ud så alle, også dine tidligere kunder, ved du holder en event.