Sådan finder du inspiration til nye produkter til din webshop

Sådan finder du inspiration til nye produkter til din webshop

Hvad enten du allerede har en shop eller skal i gang med at lave en, kan det være svært at finde inspiration til nye produkter. En endnu sværere disciplin kan være at finde nye produkter, som folk gider at købe. Det er der heldigvis råd for, og et af dem hedder Google Trends.

Med Google Trends kan du nemlig se, hvordan folk søger på Google på et givent ord eller frase. Som eksempel kan vi tage powerbanks, der om noget eksploderede i søgninger og salg i år da Pokémon Go ramte gaderne. Nedenfor kan du se, hvordan søgetermet ”phone power bank” har udviklet sig over tid: Det toppede ganske vist i juli, men hvis man kigger på grafen har det været en stigende trend gennem længere tid. Selvom den har toppet er interessen stadig stor for produktet. Et andet produkt der trender og ser ud til at stige er bluetooth højtalere. Nedenfor kan du se udviklingen i Danmark på bluetooth højtaler. En trend der måske får et hak op, hvis Apple får succes med at udfase jackstikket (eller måske bluetooth høretelefoner). Når du først har fundet et produkt, som du gerne vil sælge kan du blive lidt mere konkret i din research omkring, hvad folk søger på. Hvis du eksempelvis søger på bluetooth højtaler kan du nederst på resultatsiden se, hvilke søgninger der relaterer sig til den: Her kan du bl.a. se, at folk lader til, at være interesseret i både pris og kvaliteten på bluetooth højtaleren. Især hvordan den klarer sig i tests. Derfor kan det være en ide, at finde en højtaler, som har gjort det godt i tests og få flettet det ind i produktteksten. Dette princip gør sig gældende for alle produkter du kan tænke på. Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i powerbanks ser relaterede søgninger således ud: Her kan du se, at det kan være en ide at skrive, hvilke telefoner powerbanken er kompatibel med. Selvfølgelig vil de fleste være kompatibel med alle telefoner da du bare bruger lader kablet fra din egen telefon. Ved at få flettet ind, at den virker til iPhone og Android plukker du imidlertid nogle lavthængende frugter. Vi håber ovenstående kan hjælpe dig i gang med at udvide dit produktkatalog. God jagt!

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)

    Din E-mail

    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt