Brug social proof til at sælge mere i din webshop
Når først du har fået potentielle kunder til at besøge din butik er det vigtigt, at du giver dem den tryghed de behøver for også at købe noget. Social proof er en god måde at få dette til at ske. Social proof er i bund og grund, at du giver kunden tryghed ved at vise, at andre også har købt hos dig og er glade for det. Der er flere forskellige måde at give kunden denne tryghed, og nedenfor får du et par ideer til, hvordan du kan gøre på din webshop.
Anmeldelser af webshop
Det er svært at komme uden om Trustpilot eller en anden portal til kundeanmeldelser. Kunder er mere videnssøgende end nogensinde før og de vil ofte slå dig op på eksempelvis Trustpilot. Det giver derfor god mening selv at skilte med dine anmeldelser. Fremhæv nogle af de bedste du har fået fra kunder. Vis dine 4-5 stjerner til at banke troværdigheden overfor den potentielle kunde op.
Hvis du ikke har nogen anmeldelser endnu kan det være en god idé at sende en mail til kunder når de har købt og spørge dem om deres oplevelse. Vigtigt at denne mail først sendes når ordren er afsluttet og kunden har modtaget sin vare.
Andre købte også
Ved at vise en “Andre købte også” sektion under produkterne på din side kan du tjene to formål.
- Du viser den besøgende, at andre også køber produkter hos dig
- Du har muligheden for at sælge ekstra produkter til kunden og dermed øge den gennemsnitlige ordrestørrelse
Hanne har lige lagt en ordre
Et relativt nyt social proof, som popper frem er små popup bokse. Disse fortæller brugeren, at x lige har lagt en ordre. Det viser kunden, at der er aktivitet på din shop og at de kan være mere trygge ved at handle hos dig.
Testimonials
Lidt i tråd med “Trustpilot”-sektionen kan det betale sig at en sektion på hjemmesiden, hvor tilfredse kunders citater hives frem. Dette illustrerer overfor den potentielle kunde, at andre har været glade for at handle hos dig.
Ovenstående er 4 hurtige tips til, hvordan du kan øge troværdigheden på din webshop og øge chancen for, at potentielle kunder fylder kurven på din webshop. Hvis du er interesseret i flere tips har vi også skrevet et blogindlæg om, hvordan du øger omsætningen pr. ordre her.