Skab flere salg med en chat på din webshop

Skab flere salg med en chat på din webshop

Hvis du havde en fysisk butik ville den personlige kontakt med kunderne være den, der kunne skille dig ud fra de andre, som sælger den samme vare. Det er lidt det samme med webshops. Udfordringen her er, at du ikke kan stå og tale med alle kunder, der kigger i butikken. Live-chat kan være en måde at forkorte afstanden mellem dig og kunden. Det er dog også vigtigt, at du ikke bliver fanget bag bordet uden at skabe flere salg fordi du får for mange useriøse henvendelser på chatten.

 

Ifølge en undersøgelse lavet af MarTech, er 51% af kunder mere tilbøjelige til at købe i shops, der tilbyder live-chats. Der kan altså være god grund til i hvert fald at forsøge sig med live-chat, hvis det ikke er noget du har i dag. Nedenfor har vi samlet en række tips til, hvordan du kan bruge live-chatten smart i din webshop. Uden at det betyder, at du bliver fanget bag chatten hele dagen.

 

Vis kun chatten på relevante sider

Hvis du nøjes med at vise chatten på sider, hvor du ved kunder er seriøse kan du begrænse antallet af henvendelser betragteligt. Det kunne eksempelvis være i checkoutflowet eller når kunden har været på produktsiden i mere end x sekunder. Hvis det stadig er et problem med tiden til at besvare henvendelser kunne en idé også være at være endnu mere begrænset.

 

Lad være med at gabe over for mange

Som lille webshopejer er din tid begrænset. Det kan være svært at jonglere mange chats på samme tid. Det bliver svært for dig at yde sublim kundeservice til den enkelte kunde, hvis du skal prøve at svare for mange på én gang. Indstil derfor dit chatprogram til at skjule chatten når du har x antal chats i gang. Det gør det lettere for dig at kunne fokusere på den enkelte kunde og få det enkelte salg i hus.

 

Kom supporthenvendelser i forskud

Når du har været i gang med chatten i en periode kan du danne dig et billede af, hvad dine kunder spørger om. Her handler det så om, at komme dem i forkøbet. Udvælg løbende de ting, som kunder spørg om, og lav dem om til supportindlæg. Du kan også tilpasse produkttekster mv. ud fra det folk spørger om. Endelig kan du automatisere dele af dit chatforløb. Læs mere om dette i vores blogindlæg om tidsbesparing her.

 

Start med åbningstider

Til at starte med kan du også vælge at have begrænset chatåbent. Sæt et par timer af hver dag i specifikke tidsvinduer, hvor du har chatten åbent. Dette vindue kan du så udvide eller forkorte afhængig af antal henvendelser.

 

Rom blev ikke bygget på én dag, og ligeledes vil en velfungerende chatopsætning heller ikke spille optimalt med det samme. Man skal dog starte et sted, og ovenfor har vi givet nogle bud på, hvordan du kan komme i gang.

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)


    Din E-mail


    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt