Tilbageblik på 2023
Vi skriver 2024 i kalenderen, og 2023 er dermed et afsluttet kapitel. Vi ser i Pairy tilbage på et år med mange nye tiltag, forbedringer og spændende udviklinger, der har formet både vores virksomhed og den service, vi tilbyder vores kunder.
2023 var et år, hvor vi satte nye standarder for integrationer og automatisering inden for e-handelsbranchen. Vi lancerede flere nye funktioner i vores platform, der har gjort det nemmere for webshopejere at integrere deres online butikker med deres ønskede regnskabsprogram. Vores mål har hele tiden været at gøre bogføring så nemt og ubesværet for webshopejere, og det er fortsat et mål vi prioriterer højt.
Vi har kogt årets højdepunkter ned til et par nøgleoverskrifter, og vi håber, at du har lyst til at læse med.
Ny og udvidet lagerstyring
Et af årets største højdepunkter var udvidelsen af vores nye lagerstyring. Vi har tilføjet nye funktioner og gjort det endnu mere skarpt. Med denne nye udvidelse har vi gjort det muligt for vores kunder at håndtere deres lager mere effektivt og præcist, hvilket har været en stor fordel for mange virksomheder i en tid, hvor lagerstyring er mere vigtigt end nogensinde.
De nye og grundlæggende funktioner indebærer:
Administrer og opret nemt og effektivt nye leverandører
Med denne funktion får du mulighed for at oprette og vedligeholde dine leverandørkontakter, og samtidige opdatere dine leverandørers oplysninger.
Nemmere håndtering af leverandør bestillinger
Send nemt og effektivt detaljerede betalingsordrer til dine leverandører i PDF-format, uanset om det er på dansk eller engelsk. Systemer holder selv styr på dine bestillinger og lagerbeholdning, hvilket betyder at du bedre kan forudsige dit præcise lagerbehov.
Varemodtagelse
Registrer indkommende varer nemt og præcist med mulighed for at tilpasse mængder og kostpriser baseret på på leverancer i virkeligheden. Hvis der er forskel på det leverede og det bestilte kan du også ændre dette. Funktionen er med til at sørge for, at dine lagerdata altid er opdaterede og nøjagtige.
Vil du igang eller læse mere om vores lagerstyring kan du gøre det lige her.
Lancering af ny prisstruktur
Vi har i år også haft en ambition om at ændre vores nuværende priser, og det er sket nu! Med vores nye og fleksible prisstruktur er vi i stand til at imødekomme de forskellige behov vores kunder måtte have. Vi er begejstrede for at kunne tilbyde mere tilpassede og konkurrencedygtige priser, der bedre matcher de individuelle behov. Vil du finde den plan der passer bedst til dig, eller blot se mere til vores nye prisstruktur? Så kan du klikke lige her.
Ny integration med Wix
Er du Wix-bruger er dette nok en af årets højepunkter for dig, hvis du ønsker at komme igang med Pairy! Vi lancerede nemlig vores webshop-integration til shopsystemet Wix. Det betyder, at Wix-brugere nu kan benytte Pairy til automatisk at bogføre ordrer fra webshop til det foretrukne regnskabssystem. Uanset om du bruger Dinero, E-conomic, Billy eller en helt fjerde.
Vi har tidligere på året skrevet et blogindlæg om netop integrationen mellem Wix og Pairy.
Ny integration med Business Central
Ikke nok med integration med Wix, så lancerede vi i 2023 også vores integration med Microsoft 365 Business Central.
Hvis du er bruger af Business Central og har brug for at integrere det med din webshop eller et andet system, kan vi derfor hurtigt hjælpe dig på vej, så du kan komme igang med at spare mere tid i din daglige drift.
Uanset om du allerede har en integration med Navision og ønsker at opgradere til Business Central eller har brug for en ny integration – vi er her for dig og kan hjælpe dig mod en gnidningsfri proces.
Nyt og forbedret dashboard
Vores dashboard i Pairy App har også gennemgået en betydelig opgradering i 2023. Vi har fokuseret på at gøre brugeroplevelsen endnu mere intuitiv og informativ, så du nemt og hurtigt kan få et indblik i dine ordrer, produkter mv.
Det var i grove træk hvad der er sket i årets løb hos Pairy. Vi ser frem til et endnu mere spændende 2024, hvor vi fortsætter med at innovere og levere løsninger, der gør en forskel for vores kunder. Tak for at være en del af vores rejse – vi glæder os til 2024 sammen med jer!