Inbound marketing: Sådan kan det hjælpe dig med at øge salget i din webshop
Det kan være en jungle at navigere i marketingverdenen, og finde den helt rigtige løsning for din virksomhed. Især i en verden, hvor konkurrencen er større end nogensinde. Men lad jer ikke skræmme! Der findes heldigvis rigtig mange forskellige metoder og strategier, det vigtigste er dog at undersøge de forskellige muligheder, og vurdere hvilken der passer bedst til din virksomheds mål, budget og målgruppe mv.
Vi vil i dette blogindlæg se nærmere på Inbound Marketing, da dette er en populær strategi, der kan være effektiv for mange virksomheder. Dermed ikke sagt, at det er den rette for jer. Men læs med nedenfor, og bliv klogere på, hvad Inbound Marketing går ud på, og hvilke fordele der er ved at bruge det for dig som webshopejer.
Hvad er Inbound marketing?
Inbound marketing er ganske simpelt, at dine kunder tager fat i dig, og ikke omvendt, som vi kender det fra den traditionelle outbound marketing. Du tiltrækker kunder ved at skabe værdifuldt indhold og relevant information som beriger din målgruppe.
Dette indhold kan blandt andet omfatte aktiviteter som blogindlæg, sociale medier, e-mail marketing og SEO. Du kan også bruge lead magnets, som f.eks. e-bøger, whitepapers og webinars, til at få folk til at tilmelde sig dit nyhedsbrev og bringe dem til din webshop.
Formålet med Inbound Marketing er at skabe tillid og opbygge relationer med potentielle kunder ved at give dem værdifulde oplysninger, før de er klar til at købe. Det vil altså sige, at du altid vil være tilstede når kunden er klar.
Det kræver helt sikkert noget øvelse at gøre det rigtigt, men Rom blev jo heller ikke bygget på én dag, så vær tålmodig. For resultatet er det værd – du opnår nemlig, hvis du gør det ordentligt: flere varme leads, opbygning af tillid til dig som virksomhed og som resultat heraf, øget salg.
Hvorfor Inbound marketing?
Der er mange gode grunde til at komme i gang med Inbound Marketing, og hvorfor det er relevant for dig som webshopejer.
Som noget af det vigtigste kan det hjælpe dig med at skaffe kvalitetsbesøgende til din webshop, ved at tiltrække dem til din webshop gennem relevant indhold og engagement. Derudover kan det også være med til at hjælpe med at øge din online tilstedeværelse og synlighed, ved at optimere din webshop for søgemaskinerne (SEO), og hermed skabe et stærkt brand.
Har du mange leads du gerne vil følge op på, kan det være svært at få styr på disse leadprocesser uden Inbound Marketing og en strategi hertil. Inbound marketing kan være med til at hjælpe dig med at opsamle kvalitets leads, som før beskrevet, ved at skabe relevant indhold, der tiltrækker dem til din webshop. Derefter kan du bruge lead nurturing-strategier til at følge op på disse leads og guide dem gennem købsrejsen.
Og hvis du nu studser over hvad lead nurturing er, så frygt ej. Lead nurturing er processen med at opbygge et forhold til dine leads gennem relevant og værdifuldt indhold, med det formål at konvertere dem til kunder. Ved at bruge lead nurturing kan du automatisere din opfølgning af leads, så du kan kommunikere med dem på det rigtige tidspunkt med det rigtige budskab, og derved øge chancerne for at konvertere dem til kunder.
Inbound marketing og lead nurturing-strategier er vigtige værktøjer for webshopejere, da de kan hjælpe med at øge antallet af kvalitets leads og konvertere dem til kunder. Det kan også være med til at opbygge et stærkt brand og skabe en langsigtet relation til og med dine kunder.
Hvordan kommer jeg igang?
Der findes flere måder at komme igang med Inbound Marketing på. Først og fremmest er det vigtigt, at du finder den rette målgruppe til din virksomhed og webshop, og endnu vigtigere – forstå dem. Det findes der flere metoder, der kan hjælpe dig med. Det kan f.eks være gennem markedsundersøgelser, analyse af kundedata, sociale medier data, konkurrentanalyse og personas.
Når du har samlet data om din målgruppe, kan du analysere det og bruge det til at skræddersy din marketingstrategi til at møde deres specifikke behov og interesser. Du kan også bruge denne viden til at skræddersy dit indhold og din kommunikation til at tale direkte til din målgruppe.
ACCD-metoden
Der er flere metoder at bruge, når det handler om Inbound Marketing. En af de mest populære metoder indenfor området er ACCD-metoden. Den består af 4 elementer. Attract, Convert, Close og Delight.
- Attract: Tiltræk besøgende til din hjemmeside og webshop ved hjælp af relevant og godt content, søgemaskineoptimering og social media marketing.
- Convert: Konvertér besøgende til leads ved hjælp af landing pages og lead magnets.
- Close: Luk salget ved hjælp af lead nurturing og salgsmetoder.
- Delight: Overrask og glæd kunderne ved at give dem ekstra værdi og skabe loyalitet.
Husk også, som med alt andet, at evaluere på dine processer, for at finde frem til hvad der skal justeres på, og hvad i kan gøre bedre eller mere/mindre af.
Personlighed sælger
Og jo mere jo bedre. I en verden hvor det digitale virkelig har gjort sit indpas, er det vigtigt at huske autenticiteten, og være personlig i din måde at række ud til dine kunder og leads. Det autentiske kan hurtigt blive tabt, når vi sidder foran skærmen, men forsøg dig alligevel med at være personlig i din tilgang. Det kan du blandt andet gøre ved at henvende dig direkte til målgruppen ved at tiltale dem “du, i og dig” fremfor “i og jer”. Det giver modtageren en indikation om, at du henvender dig specifikt til dem.
Du kan også forsøge dig med at række ud til kunderne i din webshop med en chatbot. Se evt. vores blogindlæg for en gennemgang af hvordan du kan bruge en chatbot i din webshop her: (https://pairy.dk/alle/skab-flere-salg-med-en-chat-paa-din-webshop/).
Kom i gang allerede i dag
Ved at bruge Inbound Marketing kan webshop ejere altså skabe et stærkt forhold til deres kunder og øge deres troværdighed og autoritet indenfor deres branche. Det kan resultere i øget trafik til webshoppen, flere konverteringer og øget salg.
Der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, for hvem vil ikke gerne opnå ovenstående? Kom i gang med Inbound Marketing allerede i dag.