Ordrer overføres ikke til mit regnskabsprogram
Manglende overførsel af ordrer til dit regnskabsprogram kan skyldes flere ting. Nedenfor har vi listet de mest almindelige årsager.
Indstillinger: Kriterie for overførsel af ordrer
I forbindelse med opsætningen af din integration, har du formentlig taget stilling til hvilken status en ordre skal have, for at den sendes til dit regnskabsprogram.
Hvis en ordre har en status, der ikke er inkluderet i indstillingen for hvornår ordren skal overføres, overføres den naturligvis ikke.
Du kan altid se dine indstillinger ved at vælge Indstillinger -> Integrationer -> Vælg “Redigér” ud for integrationen for dit regnskabsprogram
Fejl i bogføring
Hvis der opstår fejl i forbindelse med overførsel af en ordre til dit regnskabsprogram, vil det betyde at din ordre slet ikke bliver overført, eller at den overføres med mangelfuld data.
Afhængig af hvornår i processen ved overførsel fejlen opstår, kan det være at systemet når at oprette en fakturakladde eller udkast, men ikke kommer videre. Her skal du være opmærksom på at der i nogle regnskabsprogrammer er et filter ved visning, der gør, at fakturakladde eller udkast ikke vises som standard eller samme sted, som dine normale fakturaer.
Har du fortsat problemer?
Hvis ovenstående ikke forklarer årsager i dit tilfælde, eller du generelt har spørgsmål, så skriv endelig til vores Support. Vi sidder klar til at hjælpe