Wildcard-SKU: Hvad er det?
“Wildcard-SKU” er en løsning i Pairy, der sikrer at ordrer og tilhørende ordrelinjer sendes til økonomisystemet selvom der måtte mangle varenummer på et produkt og dermed ordrelinje.
Løsningen er nødvendig, da de fleste økonomisystemer med få undtagelser kræver et varenummer ved oprettelsen af en ordrelinje.
Hvis der er ordrelinjer med produkter, som ikke har et varenummer, vil vi – for at ordren stadig kan bogføres – tildele ordrelinjerne med manglende varenummer et fastsat varenummer. Det fastsatte varenummer er som standard ‘no-sku’, men kan sættes til lige den værdi, du ønsker.
Afhængig af dine ønsker til setup, kan anvendelsen af ‘Wildcard-SKU’ skabe udfordringer. Se venligst mere nedenfor.
Jeg har behov for synkronisering af lagertal eller produkter
Tilstedeværelsen af SKU (stock keeping unit) / varenummer er essentiel for at kunne synkronisere lagertal og produktdata på tværs af flere systemer. Sagt med andre ord; Hvis du har brug for lagerstyring fra regnskabsprogrammet er “Wildcard-sku” ikke en løsning for dig.
Anvendelsen af ‘Wildcard-SKU’ på ordrelinjer vil skabe udfordringer, hvis det er lagerførte varer, der mangler varenummer.