Automatisk registrering af betaling på fakturaer

Når kunderne betaler med kreditkort eller anden form for forudbetaling i jeres webshop, er det ofte en god idé at registrere betalingen på den udstedte faktura. Dette skyldes, at der fra et regnskabsmæssigt perspektiv ikke er et udestående mellem jer og kunden, men snarere mellem jer og en betalingsudbyder. Derfor kan det være fordelagtigt at markere fakturaen som “betalt”.

Vores system kan automatisk håndtere betalingsregistreringer for fakturaer i diverse regnskabsprogrammer. Der er mulighed for enten konsekvent at registrere betalinger på alle fakturaer, som systemet opretter, eller at indstille systemet til at registrere betaling på specifikke fakturaer baseret på den anvendte betalingsmetode i webshoppen. Dette er særligt relevant, hvis webshoppen tilbyder flere betalingsmuligheder (såsom Quickpay, Bambora, Stripe, PayPal, Klarna, Vipps mv.), da dette opretter et “tilgodehavende” hos hver enkelt betalingsudbyder.

For eksempel, hvis I tilbyder betalingsmuligheder via Quickpay, Klarna og PayPal, bør der oprettes en separat beholdningskonto for hver af dem:

NB! Dette er kun et eksempel. Konsulter altid jeres bogholder eller revisor*

  • 1111: Quickpay
  • 2222: Klarna
  • 3333: PayPal

Betalinger via Quickpay registreres således på konto 1111, betalinger via Klarna på konto 2222, og betalinger via PayPal på konto 3333.

Denne fremgangsmåde medfører oprettelsen af det nævnte “tilgodehavende” hos de respektive betalingsudbydere, som senere udlignes, når udbetalingen sker fra betalingsudbyderens side. Det er vigtigt at bemærke, at eventuelle gebyrer trukket af betalingsudbyderen bør tages med i betragtning, da nogle betalingsudbydere fratrækker disse direkte fra udbetalingen, mens andre fakturerer dem separat.

* Rådfør dig altid med jeres bogholder eller revisor, så de er afklaret i forhold til fremgangsmåden og hvilket konti der anvendes. I sidste ende vil det højst sandsynligt være dem, der skal afstemme en eventuel mellemkonto. Med fordel kan link til denne side sendes direkte til bogholder eller revisor.

Hjælp
Resultater
Kontakt os

    Dit navn (valgfrit)

    Din E-mail

    Din besked

    Vedhæft fil

    Tak for din henvendelse.
    Beskeden er nu sendt.
    Vi vil vende tilbage hurtigst muligt