Sådan bruger du bedst muligt SKU-numre i din shop
SKU'er er oftest den nøgle, som et produkt bliver kendt på. Det er derfor vigtigt at bruge det korrekt, hvis du har produktsynkronisering i Pairy.
SKU (også kaldet varenumre) står for “Stock Keeping Unit” og er således tiltænkt at være en unik nøgle, som dit produkt kan identificeres på. I vores integrationer bruger Pairy dine varenumre som nøglen til at identificere produkter. Det kan derfor hurtigt gå galt, hvis du har produktstyring og eksempelvis ikke har udfyldt varenumre eller bruger det samme nummer flere gange.
For at være på den sikre side bør du derfor sikre dig at:
– Alle produkter har udfyldt et unikt nummer
– SKU-numrene er unikke og det samme ikke går igen på flere produkter
– Du ikke genbruger tidligere brugte numre. Hvis Pairy allerede har et inaktivt produkt i systemet, som har haft det samme SKU kan der opstå problemer
– Dine varenumre bør holdes til maks 25 tegn. (Dette er kun hvis du bruger e-conomic som regnskabsprogram)
Følger du ovenstående guidelines burde du være på den sikre side og kan læne dig tilbage og nyde produktsynkroniseringen fra Pairy.